9. August – Afdelingsmøde – Salgs Workshop

Salgs-workshop

Se invitation her

Uanset hvilken job-funktion man har, skal man på et eller andet tidspunkt sælge noget. Enten skal man sælge produkter eller rådgivning til kunder eller måske sælge en ide til chefen eller ens kolleger. Det kan også være familien der gerne skal ”købe” din geniale plan for næste ferie.

I JCI Mariagerfjord ligger også en stor salgsopgave for os. NK2016. Og selvom vi har været i gang længe med at sælge kongresbilletter og sælge budskabet om kongressen til samarbejdspartnere og potentielle sponsorer, ligger der stadig et stort og afgørende salgsarbejde foran os i de sidste uger op til kongressen.

Til at toptune vores salg, guide os gennem salgets facetter og træne os i konkrete salgsscenarier kommer Michael Brødsted. Michael har mange års erfaring indenfor salg og ledelse og han kender JCI indefra.

Vi skal træne konkrete salgssituationer i velkendte JCI-rammer med konstruktiv feedback så vi er klar til at gi’ den gas overfor kunder, samarbejdspartnere og sponsorer.

Aftenens overskrifter er:

  • Introduktion til aftenen
  • Introduktion til salg
  • Salgstræning
  • Opsamling
  • Afslutning

 

I kan læse mere om Michael på hans LinkedIn profil og hjemmeside. www.speed-it-up.dk og https://dk.linkedin.com/in/broedsted

Dagsorden

Kl. 18.00 – 18.45             Spisning og networking

Kl. 18.45 – 21.00             Salgs workshop ved Michael Brødsted

Kl. 21.00 – 21.20             Nyt fra komiteerne

Kl.21.20 – 21.30              Formandens indlæg

Kl. 21.30 – 21:55             Bordet rundt

Kl. 21.55 – 22.00             Motorsagkyndig

Kl. 22.00 –    ?                   Networking og hygge

 

Mødedato: tirsdag d. 9. august 2016

Mødested: ved Hobro Idrætscenter

Afbud fra juniorer og tilmelding fra seniorer og gæster: senest mandag d. 8/8-16 kl 12:00 til Marianne på tlf. 51944144 mail: mbj@mariannebjoern.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *